
Otterup Realskoles Værdier
Otterup Realskole er en fri grundskole for hele Nordfyn, med begyndelse i 1884.
Skolen bygger på værdierne faglighed, ansvarlighed og gensidig respekt. Værdier som i høj grad bliver rammesat af skolens mange traditioner og et fantastisk fællesskab.
For os er samarbejdet med forældrene essentielt, og vi ser forældrene som en del af skolen, hvorfor det er naturligt, at forældre løbende er i dialog med skolen og støtter eleverne i deres sociale trivsel samt deres faglige udvikling ved bl.a. lektielæsning.
Høj trivsel er altafgørende for, at den enkelte elev bedst muligt får udnyttet sit potentiale, samtidig med at en faglig udvikling sikrer en høj trivsel.
Til at sikre at vi ser det enkelte barn, har vi tydelige klasseledelse og en relativ lav klassekvotient.



Faglighed
Med faglighed forstår vi, at den enkelte tilegner sig de kompetencer og den viden der skal til for at lykkes i den tilværelse, der tegner sig, nu og i fremtiden. For at opnå dette har vi fokus på at skabe rammer for, at den enkelte elev udvikler sig mest muligt, både fagligt og socialt, ud fra egne forudsætninger. Faglighed ses blandt andet i kreativitet, innovation og mod på at fejle i processen mod at udvikle sig. Samarbejde og nysgerrighed danner fundament for Otterup Realskole.
Gensidig Respekt
Den gensidige respekt kommer til udtryk, når alle oplever at blive set og hørt i en atmosfære af tillid og fortrolighed. Vi tror på, at hver enkel rummer unikke forudsætninger for at vokse – fagligt, personligt og socialt, og at vi i mødet med hinanden lærer at værdsætte og respektere den udviklende forskellighed.